Når der nu ér gået tid er det vel egentlig tid til at sætte en ny skiltning på hoveddøren til mit lille kontor for fabulerende ytringer og dybere spadestik i mit indre og udsyn.
Har for længst besluttet, at det sidste kunne være sagt, men det stiller sig så ikke i vejen for, at jeg må skrive mere. Omsætte mine egne og andres ord samt gerninger, til lige dele forståelige som det modsatte udsagn og ord i ikke tlfældige rækkefølger.

Et er sikkert – jeg har ikke tænkt mig at påstå at jeg har større tanker om mig selv og mit virke end blot at følge behovet for at gribe tastaturet eller pennen når noget skal ud af hovedet.

Skulle du komme til at rode lidt i min bunke og falde over noget du har lyst til at kommenterer på eller finder stave- eller slåfejl så tøv ikke med at give mig et vink!

Kh Klavs