spam-free-wordpress domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6121
Notice: Function _load_textdomain_just_in_time was called incorrectly. Translation loading for the google-analytics-for-wordpress domain was triggered too early. This is usually an indicator for some code in the plugin or theme running too early. Translations should be loaded at the init action or later. Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 6.7.0.) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php on line 6121
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php:6121) in /customers/d/4/0/uredigeret.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1896
{"id":108,"date":"2014-02-28T22:33:48","date_gmt":"2014-02-28T22:33:48","guid":{"rendered":"http:\/\/uredigeret.dk\/?page_id=108"},"modified":"2020-04-28T21:32:55","modified_gmt":"2020-04-28T21:32:55","slug":"her-fra","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/uredigeret.dk\/?page_id=108","title":{"rendered":"Her fra…"},"content":{"rendered":"Har det bevidst at min undfangelse skulle forblive en utilsigtet h\u00e6ndelse i universets evige uendelighed<\/span> I gjorde mig til det utilsigtede i jeres eget utilsigtede liv<\/span> I er forl\u00e6ngst helt tilsigtet smuttet fra regningen og jeg giver den tilbage til Jer med denne post til det hensides hvor I forh\u00e5bentlig fandt freden til at reflekterer over Jeres tilsigtede livsrejse<\/span><\/p>\n Jeg lover Jer at jeg vil ende det utilsigtede \u00e5g og fylde Jeres plads i evigheden med udsigten til mit tilsigtede valg<\/span> Det er nu jeg endelig bliver mig selv bekendt og kan begynde at rydde op i bunkerne af glemte og kasserede fikspunkter i mit liv indtil nu<\/span> Portr\u00e6ttet af mine viljel\u00f8se handlinger ligger nedgravede i sirlige r\u00e6kker rettet mod de mange t\u00e6nkte fors\u00f8g p\u00e5 at l\u00f8se op for de gentagne sp\u00f8rgsm\u00e5l som str\u00e6kkede sig l\u00e6ngere end det liv som fik mig som ledsager<\/p>\n Det mindste antydede svar forblev forvandlet til stereotype fatamorganaer som altid kom ind fra d\u00e6mrende t\u00e5geforladte siluetter af linier gennem v\u00e5rgr\u00f8nne landskaber som uden betingelser mindede mig om dage uden anden tale end stemmen i mit hovede<\/p>\n P\u00e5taler var der alt for f\u00e5 af n\u00e5r selv larmen fra bagg\u00e5rden lod de inviterede s\u00f8ge mod udgangen uden et eneste lille sip af de alenlange cocktails som var ment som den korteste omvej til en uhindret indsigt i det udelukkede holdepunkt til mit livs festtale<\/p>\n Afholdt og holdt ude i strakte s\u00e6tninger p\u00e5klistret de nedfaldne krusninger hvori de mange sitrende b\u00f8lger der sagte flyttede rundt p\u00e5 din bl\u00e6ndede udsigt til ufuldst\u00e6ndige v\u00e6rker fra mine afkoblede skabende men udeblevne h\u00e6nders virke<\/p>\n mit landem\u00e6rke er skyllet overbord p\u00e5 overfarten mellem kildev\u00e6ldet og det dybe intet<\/p>\n Venter p\u00e5 jer<\/p>\n At der findes en udel\u00e6ngsel mod et liv uden for den atmosf\u00e6re som er hele grundlaget for alt levende p\u00e5 den planet som mennesket kalder Jorden ligger uden for min begrebsverden.<\/p>\n Det forklares med menneskets natur – trangen til at finde nye gr\u00e6nser at overvinde – nyt land at erobre – at kolonisere og udbytte.<\/p>\n At se sig over skulderen er bagstr\u00e6berisk og naivt – angsten for at st\u00e5 helt stille og lade sig favner af den allestedsv\u00e6rende virkelighed og resultat af egen virke er klaustrofobisk for den for hvem flugten mod nye vidder er flugten fra sig selv. Mod en ufri frihed for enden af det kendte univers yderste gr\u00e6nseland.<\/p>\n Lad blot de som kan rejse til Mars og videre ud af vores solsystem rejse – lad dem bruge deres formuer som vi alle som bliver tilbage p\u00e5 Jorden har betalt – send dem afsted med taknemmelighed for med deres afrejse kan vi som bliver endeli<\/b>g f\u00e5 lov at passe p\u00e5 den jord som gav alt levende et sted at v\u00e6re sammen om at g\u00e5 evigheden i m\u00f8de sammen.<\/p>\n M\u00f8rket er i mig<\/p>\n der i skyggen<\/p>\n midt mellem frav\u00e6ret og hentydningen<\/p>\n Erkendende det uafvendelige i fremtidens flugt fra fortiden<\/p>\n alt det som skal overleves<\/p>\n alt det som ikke forsvinder<\/p>\n Har meget som venter i entr\u00e9en kommer der et tidspunkt hvor minderne kan f\u00e5 lov til at komme til orde det f\u00f8les helt ind i kroppens dybeste afkroge denne pjaltens plage lugter blodet fra de levende kommer ind fra det yderste h\u00f8jre og spreder deres skizoide menneskesyn lad en meteor ramme ned midt i denne infektion og lad universet tage over<\/p>\n vandring mod de urbanne tuer er sat i gang Er ramt af kaotiske forandringer der tr\u00e6kker dybe efterrationaler efter sig Den dag jeg s\u00e5 livets lys i \u00f8jnene var det det eneste jeg s\u00e5 Jeg er i sikker havn<\/p>\n sejlede gennem dine indre farvande gennem smalle vande og skarpe sk\u00e6r frygten for altets frie virke har grebet godt fat om struberne p\u00e5 masserne af forbrugende udsatte K\u00e6rligheden er til for alle Ikke at v\u00e6re i kontakt med dele af ens fysiske legeme uden at kunne p\u00e5st\u00e5 at man er lammet eller reelt f\u00f8lelsesl\u00f8s skal vi k\u00f8rer f\u00f8rerl\u00f8se af uoph\u00f8rligt udlagte biveje og leve i konstant tilskodethed Kan jeg s\u00e6tte dette \u00f8jeblik med \u00f8jne som flimre ved er erkendelsens t\u00e5rer Hvor l\u00e6nge kan vi blive ved med at stopfodre os selv med den samme kost Jeg var i tvivl om meget – den afstand som omgav mig – de uendelige tidsrum af enerum hvor den stemme som fyldte mest var min egen i mit hovede og mund – denne livets st\u00f8rste g\u00e5de Her er en fort\u00e6lling om den f\u00f8rste erkendelse af tab og d\u00f8delighedens eksistens I denne tid hvor flere og flere er begyndt at g\u00e5 til Heil-fittnes i det lokale DNSB center er det vist tid til at reflekterer over hvad vi har i vente hvis denne udvikling fores\u00e6tter. Mit mismod har tit lagt nationer \u00f8de og fortabte men denne omgang er forl\u00e6ngst n\u00e5et helt ud til de mest afsides beliggende dele af universets uendelighed – som et impluderende Big Bang suges evighedens stof mod mit hjertes afkroge og tr\u00e6nger sig med insisterende uh\u00f8flighed.<\/p>\n P\u00e5 sin plads bliver det m\u00e5ske ikke n\u00e5r jeg tilsiger at jeg vil rejse mod et opg\u00f8r. Et opg\u00f8r som medgiver jeg for de fleste b\u00e5de kan se og virke naivt og for endnu flere mere ligegyldigt end bortskaffelsen af endnu ikke erhvervet indbo. Blot dette at borer mine fingre ned i den jord som lagde sig for dine f\u00f8dder har s\u00e5 meget st\u00f8rre v\u00e6sentlighed end overlevelsen til dagen i morgen. Duften fra den luft som sv\u00f8bte dig gennem din rejse udviskes nok i den fysiske v\u00e6ren men har taget bo som et af ut\u00e6lelige minder i mit hovede. Jeg kan ikke h\u00e6vde med overbevist stemmef\u00f8ring at jeg vil komme mig over at du ikke l\u00e6ngere venter mit bes\u00f8g og jeg din modtagelse. Dertil var vi alene om at v\u00e6re os to alene. Ingen kan forst\u00e5 netop vores f\u00e6rd og savn. Ej heller forestille sig hvad din afrejse ud i evigheden har gjordt ved mine \u00e5ndedrag og vilje til at tro. Jeg t\u00e6ller dine sidste \u00e5ndedrag og venter igen og igen p\u00e5 at du \u00e9n sidste gang tr\u00e6kker luft og ilt ned i lungerne til det allersidste hjerteslag og \u00e5nder ud med et sagte adj\u00f8…<\/p>\n Under et minut fra at modsige det som mange vil kalde livets patent, men som kun lige har strejfet den splintrende tynde overflade som kun f\u00e5 ser f\u00f8r de s\u00e6tte foden i jordskorpen og mener sig forst\u00e5et. Selv de s\u00f8geligste \u00f8jnes sitrende fors\u00f8g p\u00e5 at undg\u00e5 drukned\u00f8den i t\u00e5renes overflod har ikke kunnet mobeliserer nok \u00e5ndedrag til at jeg med trov\u00e6rdighed kan kalde mig et \u00e5rv\u00e5gent menneske ud over det s\u00e6dvanlige som jeg s\u00e5 dybt foragter og alligevel ved er hele meningen med alt. Dette patent af s\u00e6dvanlighed og mislyde som nogle tolker som overgivelsens triumf. Det er ingen overgivelsen med simpelthen ord som selv ikke jeg kan kontrolerer med de mest sufistikerede armvrid og lysten til at udvirke smerte mod min modstander som er selve dagens ende og indbydelsen til morgendagens gentagelse.<\/p>\n Og nu er vi hjemme mildt anf\u00e6gtede og udfordrede med \u00e9t sigte. Ligge t\u00e6t mens d\u00f8gnets mangfoldige pulsslag smelter sig ind i vores f\u00e6lles v\u00e6v. Dine og mine nydelses\u00b7kuldegysnings\u00b7sagliggjorte i toner af viskede kyssende elskende bekr\u00e6ftelser p\u00e5 vores hjertesamh\u00f8righed. T\u00e5rer der som springflod ingen hindring finder men kun overgivelsen til dit og mit.<\/p>\n Ingen skal i et splitsekund kaste sig ud i at \u00e9n eneste indlevelse i k\u00f8lvandet p\u00e5 mit efterm\u00e6gle lige meget hvor velmenende denne m\u00e5tte udtrykkes fra alle de tr\u00e5de som fulgtes og blev forladt upr\u00f8vede og som ikke bragte mig dertil hvor jeg oph\u00f8rte med at v\u00e6re den jeg var lige f\u00f8r dette skriv tog sin endegyldig udformning til en m\u00e6ttet og udsultet parantes blindt famlende, duftende og svagt lyttende til rummets pulsslag uden den rytme som pr\u00e6ciserer et levet livs ind- og udgangsstrofe der aldrig blev nedf\u00e6ldet i illustreret analyserbar form – et fatamorgana af forliste trolovelser og gaver uden anden indhold en det ultimative nulpunkt<\/p>\n Fra at lyde som \u00e9n der blot ser tilbage gennem mindernes forplumrede romantiserede stisystem ville jeg \u00f8nske jeg kunne tr\u00e6kke p\u00e5 flere eksempler fra den snartligt ankommende fremtid med f\u00e6rre varme h\u00e6nder og flere endet\u00f8rrende androidsystematiserede omsorgsgivende digitale plejere men de ligger gemt dybt i affolkningsadminstratorernes hitliste Noget s\u00e5 ufatteligt som at st\u00e5 over for \u00e9n som til stadighed udviser n\u00e6gtelsens ypperste og med \u00f8del\u00e6ggende kunst – som indesp\u00e6rre de som ingen betydning har inde som ude – de som flakker desperat forbi hinanden fyldt med erkendelsens l\u00e6ngsel efter sammen at l\u00f8sne den f\u00e6lles indesp\u00e6rring i alle selvmodsigelsers dybe armod<\/p>\n Fra byens tage skulle der have lydt romantiske sange med levende pulserende efterklange af uopn\u00e5elige fordringer men alt hvad der blev tilbage nedskyllet af skybrudets ekko var energier af ukendt og afvigende art<\/p>\n Med lyden af Kattegat i mine let sv\u00e6kkede \u00f8re blev natten gennemf\u00f8rt i d\u00e6mpet lys fra universets stjerneprojekt\u00f8rer som med morsesignaler fra det yderste ydre indprentede mig sk\u00f8nheden ved at blive et med sin partner gennem fravalg af s\u00e5 mange bekvemmeligheder og lette l\u00f8sninger – at letheden og omfavnelsen af det basale som omgiver os filtrerer alt det fra som forstyrre og tynger sansningen af blot helt enkelt v\u00e6ren tilstede i tosomhed<\/p>\n Hjemad gik den f\u00e6rd som var afm\u00e5lt til at skulle flytte mig verdikalt gennem en korridor af mit liv som i momentet forf\u00e6gter hver en tanke om forundelig f\u00f8lelse af det ukontrolable i hvert et \u00e5ndedrag fra min side – p\u00e5 vise gode dage handler jeg med n\u00f8dbremsen fuldt trukket og station\u00e6r stilstand – p\u00e5 vise endnu bedre dage lykkes det mig at slentrer ind den m\u00f8rkeste gyde mellem t\u00e5rnh\u00f8je indelukkede skrig af afmagt og fortabelse i eget forfald for som en vellignende indifferent parantes at komme ud p\u00e5 den anden side af tidens slum som up\u00e5virket personage – erkender der findes uendelige flere stumper af ud- og genveje men dem lader jeg d\u00f8 og blive til aske for havet at opsluge<\/p>\n Forl\u00e6ngst er den fuldbragte opstand lagt til hvile mellem revolutionernes mennesketomme katadraler og mega shoppingscentre placeret i lige r\u00e6kker som k\u00f8erne af legmeliggjorte ligdele i koncentreret enegang mod kredittens \u00e5reladestationer bemandede af negativt smilende kassehermafroditer P\u00e5 vejen hvor han s\u00e5 hende for f\u00f8rste gang l\u00e5 enden p\u00e5 alle hans bestr\u00e6belser i ruiner. Gennemsk\u00e5ret af hendes lattermilde smilende stemme var det som alle m\u00f8rkets fyrster trak deres korte str\u00e5 og m\u00e5tte smage fortabelsens bitre tavshed midt et sandsynligt forsvindingsnummer. Den f\u00f8rste morgenstund var fyldt med dissede erindringer om kropsv\u00e6sker der fl\u00f8d gennem gr\u00e6nsel\u00f8se ingenmandslande. Vedholdene kys som efterlod celleforandringer med godartede udsigter til mere end blot t\u00e6nkte fostrer men faktisk indenlunde \u00e6gte dr\u00f8mme. I klodens indre har nogen slukket for str\u00f8mmen til den jernlunge som ilter dybets eneste mening. Som opadg\u00e5ende signaler padler tusinder af krystaller sidevejs i et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at skrive sig selv ud af denne s\u00e6tning. Modsat de som intet har mistet eller vil miste h\u00e6nger denne samling af metodiske forfald overhovedet ikke sammen med det som skal komme.<\/p>\n Du er hende og jeg er ham – vi er os, et med et og totalt ubegr\u00e6nset og tilgivet for at vi lod denne afg\u00f8rende tilblivelse af mere end en solist’s afgangstoner ved festens udgangsmelodi.<\/p>\n Sidder du der og venter p\u00e5 mit kodeord. Har du forl\u00e6ngst ladet dit makulerer s\u00e5 ingen anden du gennem dit sinds evne til at erindre vil kunne lirke mit silkespundede skjold op. Tr\u00e6nge der ind hvor saglige individer f\u00f8r dig aldrig fik entr\u00e9 eller indbydelse til at bes\u00f8ge.<\/p>\n Mister man sig selv n\u00e5r en anden mister sig selv. Som den demente ukontrolabelt t\u00f8mmes for det levede livs skygger og lysende stunder er jeg modsat bebyrdet med en kl\u00e6bende substans der ikke blot arkiverer men faktisk redefinerer hukommelses sekvenser som g\u00f8r mig v\u00e6gtl\u00f8s og forvirret helt ind til mit hjertes hele \u00e5rsag til at sl\u00e5 mig til live ved hvert pulsslag.<\/p>\n P\u00e5 taget af mit livshus vipper en mandsperson sin over- og underbalance rytmisk nynnende Bliver taget i mod med \u00e5bne toner af strygende h\u00e5ndflader Har det bevidst at min undfangelse skulle forblive en utilsigtet h\u00e6ndelse i universets evige uendelighed Findes der overhovedet utilsigtede h\u00e6ndelser Er det ansigt jeg m\u00f8der i spejlets metalliske reflektion virkelig utilsigtet Er disse og alle de \u00f8vrige ord som er … Continue reading
\nFindes der overhovedet utilsigtede h\u00e6ndelser<\/span>
\nEr det ansigt jeg m\u00f8der i spejlets metalliske reflektion virkelig utilsigtet<\/span>
\nEr disse og alle de \u00f8vrige ord som er formet i min bevidsthed fra min utilsigtede undfangelse liges\u00e5 utilsigtet<\/span>
\nEr den savnede person i mit hjerte og ensomhedens dybe br\u00f8nd en utilsigtet n\u00e5degave af en utilsigtet v\u00e6ren<\/span><\/p>\n
\nI bar ved til det b\u00e5l som br\u00e6ndte de broer som jeg skulle betr\u00e6de for at komme fra barnets grundl\u00f8se uskyld til den middelalderende mand, k\u00e6reste, fadder, ven og tilsigtede brik i altet<\/span>
\nJeres arv blev mit substansl\u00f8se fundament<\/span>
\nP\u00e5 hver Jeres m\u00e5de var I ude af mit liv inden I nogensinde erkendte at jeg var en tilsigtet del af J\u00e9res<\/span>
\nI mister i dag Jeres viljel\u00f8se og utilsigtede h\u00e6vd over min sk\u00e6bne<\/span><\/p>\n
\nMor og Far vel<\/span>
\n02.12.19.<\/span><\/p>\n
\nSkal krydse oceaner af opslugende vaner som forankrede mig i stillest\u00e5ende afvigelser fra den livsbane jeg uafbrudt s\u00f8gte og missede<\/span>
\nMin personlighed er p\u00e5 spil og jeg ved der gemmer sig forventede \u00e5benbaringer og sikkert ogs\u00e5 ukendte kapitler<\/span>
\nDer er ikke nogen anden udvej eller rum for desperate hop p\u00e5 stedet eller ordstr\u00f8mme af t\u00e5gedis og kviksand<\/span>
\nJeg er lige s\u00e5 ubegribelig unik som det univers jeg eksisterer i og den tid jeg har tilbage som mig skal hylde det faktum<\/span>
\n20.11.2019<\/span><\/p>\n
\nT\u00e6t pakket i beholdere med funktionel udel\u00e6ngsel
\nDen konstruerede smalle sti som forbinder det ydre med det indre giver mig et sv\u00e6vende grundlag for ikke at synke ned i fortidens fremadskridende ophobning
\nLever i forh\u00e5bningen om at kunne begrave mig selv med alt det som har v\u00e6ret<\/p>\n
\ndet partindl\u00e6g som m\u00e5ske kan f\u00e5 vores fart\u00f8j p\u00e5 ret k\u00f8l
\ns\u00e5 den videre sejlads kan finde sine retninger p\u00e5 livets s\u00f8kort<\/p>\n
\nsom en omklamrende uorganisk sv\u00f8be
\ns\u00e5 kuldesk\u00e6r og livl\u00f8s og langt under det absolutte nulpunkt
\nhengemt og jordsl\u00e5et med en r\u00e5dlugt uden lige
\nt\u00e6t p\u00e5 levende d\u00f8de i bev\u00e6gelse mod selvudslettende sejrsrus
\ni bredde macherende formationer lidende i egen selvforagt
\ndesperate m\u00e5ls\u00f8gende hovmodstyngede slaver af eksistentiel apati<\/p>\n
\nlader sig indesp\u00e6rre i m\u00f8rkets hamsterhjul
\nl\u00f8ber ind i fortidens dybeste d\u00f8delige armod
\nuden andet m\u00e5l end nydelsen ved at se liv blive taget<\/p>\n
\nend ikke tilgivelse og rummelighed kan v\u00e6kke dem
\nfra det \u00e5nde- og dr\u00f8mmel\u00f8se koma de befinder sig helt ind i evigheden<\/p>\n
\niltfri komfort uden anden skr\u00f8belighed end udfald af elektrisk puls
\nfrivillig amputering af lemmernes begrundelse
\nslippe af med grund under f\u00f8dderne
\ninds\u00e6tte eksistensen i egen gr\u00e6nsel\u00f8s “story telling”
\nvente ureflekteret p\u00e5 de endelige udfasninger af liv som det var ment
\ntil den uacceptable d\u00f8d bliver det eneste sidste tegn p\u00e5 liv der ikke blev levet
\nmidt i skabelsen af mennesket eget cementerede glasfjeld uden udsyn til horisonten og universets stjerner
\nmed h\u00e6ngende have som desperat fors\u00f8g p\u00e5 konstrueret kontakt med moderjord
\nog menneskets afsked med sig selv
\nnaturen lukker og slukker for det humane microglimt
\nog den skabte tid d\u00f8r ud med vores deroute
\nefterlader oprydningen til altet og naturens intelligens<\/p>\n
\nbeder blot om at de ikke fortynder den v\u00e6ske som binder sig til overfladen
\nsom sikre en ubem\u00e6rket friktion n\u00e5r jeg passere ned gennem atmosf\u00e6ren
\nfor at lande i landskaber af dr\u00f8mme og udsigt til dybe kl\u00f8fter<\/p>\n
\nDet gik faktisk stort set en god del tid f\u00f8r det gik op for mig at mit udsyn sigtede efter den smalle horisont som det hav jeg siden har skuet ud over m\u00f8dte himmelv\u00e6ldet med
\nigen gik der en god del tid f\u00f8r jeg anede at derfor min f\u00f8dder l\u00e5 et landskab som havde sit udspring ved kystlinien som var i direkte forbindelse med horisonten<\/p>\n
\nundgik grundst\u00f8dninger og k\u00e6ntringer
\nalene med dit lysende ledelys fra dit hjertes fyr
\nEndelig en landlov med udsigt til evig omfavnelse og dine kys og k\u00e6rlige udsagn om k\u00e6rlighed
\nnogle gr\u00e6der havet dybere af ren og sk\u00e6r smerte ved ikke at v\u00e6re elsket
\nmine t\u00e5re v\u00e6lder op fra dybet af den k\u00e6rlighedens sammensmeltning som vi befinder os i
\nsmagen af vores salt som udspringer af jorden som vi lever af fort\u00e6tter alt i os
\nhar ikke set en mere bl\u00e6ndende smuk siluet end din som du stod der med solen lysende bag p\u00e5 kajen
\nder hvor jeg vidste mine fort\u00f8jninger skulle s\u00e6ttes for altid
\ndu smilede mens du bandt dine smukke knob
\ndenne min endelige landgang b\u00f8r g\u00f8res til en rettighed som alle b\u00f8r undes<\/p>\n
\nbasale evner er bortvasket og tilbage er afkoblede individer som i den forurettedes afmagt
\nforuretter alle andre forurettede
\nden andens ret til rettigheder bliver til i lyset af egen tillagte mangle p\u00e5 tro p\u00e5 egne evner
\nplaceringen i inaktivitets-kasserne har slagtet troen p\u00e5 eget v\u00e6rd og gjort det til den f\u00f8rste og st\u00f8rste f\u00f8dselsgave til den som f\u00f8des ind i velf\u00e6rdens h\u00e5bl\u00f8shed
\nh\u00e5bet som drukner i lovf\u00e6stede rettigheder som ingen reel gang har i den virkelighed hvor kun \u00e9n lov g\u00e6lder – den som giver den st\u00e6rkeste alle fordele og intet efterlader til de h\u00e5bl\u00f8se
\nalle alternativer til denne velf\u00e6rdssvulst l\u00e6gges for nar og skal k\u00e6mpe for at holde sig oven vande i den sunami af projekterede uerkendt selvkritik fra de forpligtede selvbedragende hovedansvarlige magtmennesker
\nSkal altet opsluge os alle i alle fejltagelsers sk\u00f8d eller skal vi i stedet g\u00e5 det sande alternativets vej mod \u00f8jenh\u00f8jde i vatter og \u00e5benhed frem for had og hovmod
\ningen menneskabt lov forbyder alle at ville alle det bedst – ingen lov forbyder at g\u00f8re godt i stedet for skidt – ingen lov forbyder os at ville skabe overskud uden \u00e9n eneste klingende m\u00f8nt
\noverskud af gener\u00f8sitet avler overskud af gener\u00f8sitet
\naltet vokser kun hvis vi t\u00f8r v\u00e6re gener\u00f8st alternative – sammen!<\/p>\n
\nden m\u00e5 ingen undv\u00e6re eller miste
\nden er det t\u00e6tteste mennesket kommer p\u00e5 at v\u00e6re universelt sand
\nat skulle leve uden den er som at v\u00e6re levende uden puls
\nhar aldrig ladet k\u00e6rligheden forlade mit sigtekorn
\nhar drevet rundt i selvdestruktiv l\u00e6ngsel efter blive elsket betingelsesl\u00f8st
\nlagt en rivende l\u00f8kke om halsen og et splidtsekind set livet slukke i mig selv
\nkastet mig ud foran imagin\u00e6re h\u00f8jhastighedstog for at blive revet i glemslens itu
\nhar erkendt denne tanke om at miste k\u00e6rligheden ligger i mine blodbaner
\nog accepteret at den passere forbi mit allerdybeste sted
\nder hvor de levede h\u00e5bl\u00f8se timer har lagt sig i fosterstilling med ryggen mod lyset
\nkan aldrig lukke jer ude for uden jer var jeg ikke kommet s\u00e5 langt som jeg er
\ntil det sted hvor den jeg elsker stod og ventede p\u00e5 min h\u00e5nd og vores k\u00e6rlighed
\np\u00e5 pr\u00e6cis det sted som bar dig til mig og mig til dig
\nvores for altid vores univers af kys og k\u00e6rtegn<\/p>\n
\ns\u00e5 meget at selv de dybeste indtr\u00e6ngende spekulationer ingen bjerge form\u00e5r at flytte for at skabe det rum eller m\u00e5ske univers for sammenh\u00e6ng
\nvelvidende er jeg dog om at det lige s\u00e5 vel kan v\u00e6re en flod af ord som blot har gennembrudt endnu en d\u00e6mning af fortr\u00e6ngt fortr\u00e6ngelse
\nsom om en gentagelse af det indlysende i sig selv b\u00e6rer n\u00f8glen i sig selv til en hvers inderste gemmer og glemsel
\net er nok ret sikkert n\u00e5r alt kommer til alt at jeg er bevidst om at det at forholde mig selv til det som ogs\u00e5 er mig i den reneste og lyse forml\u00f8se form er vejen til sansning
\nsamtidig med at intet skabes uden det koncentrede fokus som kan g\u00f8re selv de mest filtrerede tanker og dr\u00f8mmer til skindbarlig sandhed og m\u00e6rkbar virkelighed
\nder hvor krop og sj\u00e6l i et nu f\u00e5r mere indhold end noget andet i samv\u00e6ret med du som ligger og venter p\u00e5 mig i al din smukkeste n\u00f8genhed og intense udtryk for mit et og alt<\/p>\n
\ng\u00f8r det vores cellemembramer mere ugennemtr\u00e6ngelige for den rullende tid
\noptages vi dermed i den intetanende loge’s s\u00f8ster og broderskab
\nder hvor intet f\u00e5r mere end et \u00e5ndedrag til at bevise sit enest\u00e5ende argument
\nhvor alle som ikke lader sig indesp\u00e6rrer i massens ligegyldighed b\u00e5de skal leve med tvivlen og ensomheden
\nfor der er nogen som skal betale prisen<\/p>\n
\np\u00e5 ordform uden at blive fl\u00e6bende sentimental
\nHvem har del i denne matrikel med en tyngde som skal l\u00f8ftes og vejes igen og igen
\nVed de det selv eller har jeg skjult deres skygger i min egen skygge
\nOm det er afstanden herfra til hvor jeg g\u00e5r ud der formindskes pr sekund
\ner jeg ret sikkert tilb\u00f8jelig til at mene hvis jeg g\u00e5r mig selv p\u00e5 klingen
\nHar afsat tid til at finde den udvej fra denne ops\u00e6tning som ikke jeg ikke kunne finde
\nmine reblikker som skulle havde f\u00f8rt mig til scenens cemtrum
\nOpn\u00e5 en indre status som hel med tiltro til at der bag den afgrund som jeg \u00e6nser
\ner der et fast og frugtbart landskab som vil lade mig vokse ud af livets skyggedal<\/p>\n
\ner der ingen overl\u00f8bsventil som springer l\u00e6k og v\u00e6kker os i det s\u00f8lle af kontant ben\u00e6gtelse<\/p>\n
\nHvem der ville og ikke ville v\u00e6re min t\u00e6tteste fortroelige – hvorn\u00e5r noget virkelig bet\u00f8d noget – sl\u00e5 rod i \u00e9n og mig – ligge et spor ud som de spor jeg var s\u00e5 draget af p\u00e5 banelemmet som skabte kontakten mellem storbyens horisontl\u00f8se marker og provinsens uendelige udsyn
\nHvor h\u00f8rte jeg til med de f\u00f8lelser som det ene \u00f8jeblik gjorde mig sp\u00e6ndt som en bue med sitrende kildende ut\u00e5lmodighed som fik mig til at bide mig selv i h\u00f8jre h\u00e5nd til n\u00e5r jeg kr\u00f8b sammen indeni med et \u00f8nske om at forsvinde for en stund
\nHvor i mig sidder denne tvivl som b\u00e5de g\u00f8r mig nysgerrig og \u00e5ben som en portl\u00f8s ladeport og samtidig lader en s\u00e6tning genlyde i mig n\u00e5r jeg et spildtsekund overgiver mig til opgivelsens logik
\nEr mine tankers sammen- og indfald kun s\u00e6rlige fra min udsigtspost og er de ene og alene fors\u00f8g p\u00e5 at tr\u00e6kke scenet\u00e6ppet for den tragedie som udspiller sig p\u00e5 de faldsgrubsskr\u00e5nende gulvbr\u00e6dder som er min eksistens backstage
\nHvem har s\u00f8rget for at jeg til pr\u00e6cis denne forestilling hver eneste gang begaves med den tilskuerplads som giver det bedste synsfelt og lydbillede og dermed ogs\u00e5 de klareste forrykkelser af mit st\u00e5sted
\nHar jeg mon mulighed for at tage \u00e9n med som ikke slipper min h\u00e5nd men holder mig fast og g\u00e5r med mig hele vejen for det er ikke mindre end det eneste som jeg beder om
\nAt DU f\u00f8lges med mig som jeg \u00f8nsker at f\u00f8lges med dig – i hjertet og mine sansninger ved jeg DU st\u00e5r lige ved siden af mig og blot venter p\u00e5 vores f\u00e6lles gang mod vores f\u00e6lles retning og at der er plads til at vi kan medtage vores tvivl, medf\u00f8dte nysgerrighed og smerte som g\u00f8r os i stand til at vide i f\u00e6llesskab at vi er kilden til vores lykke som bliver til din og min lykke sammen<\/p>\n
\nDer hvor det sidste sekund og den sidste \u00f8jenkontakt mejsler sig ind i hjertet og kilden til smerte og ensomheden
\nHvor evigheden viser sig at v\u00e6re et ord uden mening – uden reel substans
\nThorwald Hartvig Christensen var min morfar fra det \u00f8jeblik jeg blev undfanget og i mit minde er han det stadig
\nDen s\u00f8jle som da den smuldrede bragte mig ud p\u00e5 den f\u00f8rste rejse gennem fortvivlelsen over alt har en tid til forladelsen indtr\u00e6der p\u00e5 scenen og tr\u00e6kker livskapitler ud af historien
\nHans \u00f8nske om at forsone sine n\u00e6rmeste lykkedes ikke – dertil var matriklerne for udsultede og indest\u00e6ngte
\nDe stunder hvor han gav mig hele sit lille konged\u00f8mme til at f\u00e5 smagen for at virke med mine h\u00e6nder – det lille v\u00e6rksted som var fyldt med alt det som s\u00e6tte skaberlysten fri – duften af harpisk, skosv\u00e6rter, rensebensin og oliemaling og st\u00f8vet – de n\u00e6rmest forst\u00f8vede sommerfugle som fl\u00f8j sig til d\u00f8de mod de smutsige kitindfattede vinduer som gav udsyn til \u00e5rstidernes forandringer med m\u00f8rke nypl\u00f8jede marker eller b\u00f8lgende kornarks<\/p>\n
\nI en nation hvor rettigheder til evig frelse fra systemvelf\u00e6rdssamfundet er f\u00f8rste bud st\u00e5r de forledte med et eksistencielt problem – deres tro p\u00e5 den andens d\u00f8d som kilde til deres egen overlevelse og foresatte ansvarsfrihed er og bliver et fatalt og indiskutabelt falsum som ingen udryddelse af humanisme og “kristen” n\u00e6stek\u00e6rlighed kan omg\u00f8re.
\nDen sten som de kaster ender i sidste ende med at ramme dem i nakken – deres had kommer til at \u00e6de dem op indenfra!<\/p>\n
\nhvis fanskarer lytter og vandrer i flok efter med det hvide ud af \u00f8jnene stirrende ind i den puls- og sanse<\/span>l\u00f8se sameksistens<\/span> kr\u00e6vende u\u00e6ndrede vilk\u00e5r udtrukket af tiden f\u00f8r<\/p>\n
\nAlle som \u00e9n sk\u00e6ver nerv\u00f8st smilende mod f\u00f8rerindens henkastede bitre pilleregn og dr\u00f8mmer sig ind i hendes centrum af tusinde\u00e5rs glansfuld forfald til fuldkommen udeblivelse af puls og m\u00e5lbar kroptemperatur som var alt v\u00e6v i hendes legme forl\u00e6ngst forr\u00e5dnet og verschwunden
\nFra de frelstes udkikspost holder jeg mg for god til at blande iltet r\u00f8de blodlegmer med blot et komma i denne hobs \u00e5ndelige dehumanisering af menneskeheden forudsette sageligg\u00f8relse og meddeler mit standpunkt med mine h\u00e6nder dybt begravede i evighedens indvolde
\n<\/span><\/span><\/p>\n
\nDen overv\u00e6ldende sansning som skyldede ind over ham som hendes h\u00e6nder der lod hans uber\u00f8rte kinder og pandeben centreres i en faldende indsigt. De var \u00e9t med st\u00f8rre sikkerhed end deres f\u00e6lles pulsslag. Udsette til at v\u00e6lge hinandens selskab frem for dage i mol.<\/p>\n
\nLader dem ligge en stund halvt tild\u00e6kket af dynens isolerende tidl\u00f8shed. De har mere end nok i at fatte deres lykkes tr\u00e6fsikkerhed og bare \u00e9t slidt vindpust kunne forvirrer mere end \u00e5ndel\u00f8s d\u00f8dsvilje kan sl\u00e5 den handlingslammede kandidat mere end en gang af livets landevej. Bringe hele det opsatte rollespil s\u00e5 meget p\u00e5 afveje at hverken hun eller han vil tage notits af k\u00f8dets fordampning.<\/p>\n
\nHar kaldt p\u00e5 ham gennem t\u00e5gerne udskilt fra vores ubekendtskab
\nMere end blot ignorerende lader han mig st\u00e5 her bek\u00e6mpende f\u00f8lelsen af frast\u00f8delse
\nsom om han ved bedre end jeg at vi n\u00e5r han v\u00e6lger at komme ned vil indg\u00e5 et venskab for livet.<\/p>\n
\nMere af det beder jeg stammende og let hyperventilerende
\nKan godt tage mindst en omgang mere af de varme flade ordl\u00f8se hengivelser
\nBlot ikke med ryggen til da den kulde som ligger i den gestus f\u00e5r mig til at praktiserer trol\u00f8shed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"