\nindledningen f\u00f8les n\u00e6sten som smuk m<\/span>orgenstund i nattens m\u00f8rke
\nalle sanser, celler vendes i retning mod tonerne og den skabende rytmes dragende s\u00f8dme”fortabes for en stund af st\u00f8jen fra medlemmer af foreningen for mennesker uden situationsfornemmelse….”fra dybet i mit indre tr\u00e6kkkes jeg tilbage til denne melankolske yndefuldhed
\nlader ignoranterne opl\u00f8ses i deres egen medbragte syresmelter sammen med frie dikterede noders dans i det smukkeste indelukke
\nofre mig til tredimensionel treenighed og lader mine \u00f8jne bl\u00e6ndes i intens lyttent\u00e6t p\u00e5 at eksploderer i n\u00e6rmest oprivende behagelige genlydt\/-synangler usagt efter evighed i dette setup
\ntages i h\u00e5nden af den varme inderlighed som slutter s\u00e6ttet
\nikke efterladt ensom og l\u00e6ngselsfuld men tryg smilende over livets overflod af minder og stor sk\u00f8nhed skabt af tre uerstattelige personager g\u00e5ende under navnet “Simon Toldam Trio”Tak SimonNilsKnut<\/div>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
Me<\/strong><\/span><\/p>\n When I was young I never look over my shoulder fore any kind of loving affection I’m older than the stories that is told and my age is my shield<\/span><\/span> fore remembering<\/span><\/span> certainly<\/span> I<\/span> will<\/span> never<\/span> understand<\/span><\/span><\/p>\n L\u00f8rdag d.27 september2014 S\u00f8vnl\u00f8se<\/strong><\/span><\/p>\n ville jeg sove nu hvis det var i nat en meteor lod mig hvile som en smeltende iskrystal Bliv v\u00e6k<\/strong><\/span><\/p>\n hvordan sletter jeg sporet efter dig tonerne i din stemme har ikke gemt sig i et ekko du fors\u00f8gtes begravet mens jeg var sp\u00e6dt p\u00e5 vej ind i det liv som jeg siden har levet som en misgerning og forr\u00e5delse af mine chancer for et frit liv mine h\u00e6nder ville favne om dine hvad g\u00f8r du for i d\u00f8den at vedblive med at slette dit mindel\u00f8se minde om mig du svingede din le og snittede mine r\u00f8dder over og lod mig bl\u00e6se hid og did M\u00e5 finde det sporl\u00f8se spor som er mit og mine i dag En dag vil vi som er begrave dig og da vil vi befri os fra dig og du fra os 10 september 2014 U\u00f8nsket fra nu…<\/strong><\/span><\/p>\n Hvad skal jeg g\u00f8re for at f\u00e5 dig til at opl\u00f8ses hvorn\u00e5r v\u00e5gner du op og indser at du har bragt ulykke i liv som du burde fejre 6\/9-2014 Morgen med undertoner<\/span><\/strong><\/p>\n indhyldet i langsommehedens form\u00f8rkende famlen Nat med overtone<\/span><\/strong><\/p>\n lader op til at l\u00e6gge mig i nedre og \u00f8vre lag Afgangen af dig<\/strong><\/span><\/p>\n ramt af et uoplyst lyn blev jeg klar over at du forr\u00e5dte mig du visnede langsomt hen ensom og selvforr\u00e5dt kan sende dig til afgangen for aldrig tilbagevendende 21 august 2014 Skygger<\/span><\/strong><\/p>\n skygger passerer med tunge opl\u00f8ftende hentydninger Fredag d. 8\/8-2014 \u00c9n af de der dage<\/span><\/strong><\/p>\n tonerne af din vers holder mig fra at rejse mig mens bunken med “to do” stirre intenst og indsmigrende p\u00e5 mig Torsdag d. 19\/6 2014 Et skridt n\u00e6rmere<\/strong><\/span><\/p>\n de st\u00e5r som udsynets disciple p\u00e5 r\u00e6kker uden anden ende end evighedens endeligt S\u00f8ndag d 8\/6-2014 Uden titel<\/span><\/strong><\/p>\n Forlades og genforenes dagligt Evigt ubetydelig for en st\u00f8rre sag En dag i starten af juni 2014 En tekst<\/strong><\/span><\/p>\n hvor er jeg p\u00e5 vej hen hvad skal jeg blive til nu med regndr\u00e5berne l\u00f8bende sitrende ned af bagrudens tilbageblik et blik i spejlet giver intet svar eller hint om evighedens plan<\/p>\n 6 maj 2014 Uden titel<\/strong><\/span><\/p>\n P\u00e5 et sidespor er jeg endt mest af alt i fri vilje<\/p>\n modsat en p\u00e5tvunget afvigelse blandede jeg kortene indeffektivt og efterlod mig selv med udr\u00e5bt af delitantiske r\u00e5bekor som frafalden og rejsende i patetisk forladelse hvis jeg skal n\u00e5 at svinge mig op til at vinke farvel skal tempoet op visker usikkert og gebrokent “goodbye my love” og sender en tanke Udgivet fredag den 28. februar 2014<\/strong> Uden titel<\/strong><\/span><\/p>\n jeg lod mig selv bem\u00e6rke og drukne den savlende ildelugtende stil Udgivet fredag den 28. februar 2014<\/strong> Sea of Life<\/strong><\/span><\/p>\n anl\u00f8ber dit havne\u00e6nl\u00e6gen evighed siden jeg st\u00e6vnede ud kastede anker ud for uendelige kystlinier fl\u00f8d gennem eksistenser og bestod kun selv af lette luftarter uden h\u00e5ndgribelige virkemidler<\/p>\n fattede um\u00e6rkeligt at dette var hvad det kunne blive tilat ingen tog notits af min f\u00e6riske tilstedev\u00e6relse st\u00e5r nu p\u00e5 ugyngende grund og ser lige ind i mine sidste sekunders fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 til verdens ende<\/p>\n Udgivet s\u00f8ndag den 2. februar 2014 Dit Blik<\/strong><\/span><\/p>\n vi bliver her sammen lige s\u00e5 l\u00e6nge som der er hjerteslag i vores indre Udgivet onsdag den 28. december 2011 At blive genf\u00f8dt seende…<\/span> …ud af min mund str\u00f8mmer s\u00e6tninger som ikke f\u00f8r forlod mit hoved…<\/p>\n …de landede i mit smertecenter og var som br\u00e6nde til det uendelige b\u00e5l der vedblev med at fort\u00e6rre mig indefra…<\/p>\n …b\u00e5let er blevet til et t\u00e6ppe af gl\u00f8der som omgiver mig – ikke uegennemtr\u00e6ngeligt men som et minde om den fortabelse det er at komme til verden med benene f\u00f8rst – ikke at turde m\u00f8de livet med begge \u00f8jne \u00e5ben…<\/p>\n … modet er ved at indtage mig nu – m\u00e6rke det og modtager det uden t\u00f8ven men af dyb hjertel\u00e6ngsel…<\/p>\n … der er tidspunkter hvor smerten ved at blive f\u00f8dt igen overtager – med hovedet f\u00f8rst og mod p\u00e5 at se livet komme mig i m\u00f8de med \u00e5bne arme – g\u00f8r mig fortvivlet – men kun en stund – s\u00e5 ser jeg den smukke \u00e5bning som er lige foran mit \u00e5syn og jeg fyldes af ekstatisk lykke og ro….<\/p>\n Udgivet tirsdag den 24. februar 2009 \u00a0<\/strong>Hud<\/strong><\/span><\/p>\n du har lagt dig p\u00e5 siden af min side Udgivet torsdag den 15. december 2011 Ilt til hjertet<\/strong><\/span><\/p>\n I \u00f8jenkrogen optr\u00e6der du s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt som en mild henvendelse…<\/p>\n Valget st\u00e5r lysende klart – skal mine \u00f8jne f\u00f8lge det spor som din n\u00e6rhed l\u00e6gger ud for mig eller skal jeg som fornuften diktere lukke synet ned og famle mig v\u00e6k fra denne scene…<\/p>\n …jeg kan ikke modst\u00e5 din v\u00e6ren og vore \u00f8jne m\u00f8des – genkendelse v\u00e6lder op i mig og mit indre eksploderer i sitrende lyst og beg\u00e6r…<\/p>\n …som en \u00f8rken dr\u00e6ner luften for fugtighed dr\u00e6nes vi for fornuft og en str\u00f8m af usagte ord str\u00f8mmer som en fossende springflod mellem os – alt oph\u00f8rer omkring os og smerten ved det umulige i at smelte sammen lige her overmander os…<\/p>\n …l\u00e6berne bev\u00e6ger sig uden kontrol – en evig l\u00e6ngsel udtales uden lyden af vores stemmer…<\/p>\n Et \u00f8jeblik s\u00e5 uendeligt evigt lader jeg min h\u00e5nd glide sagte ned af din arm… mine \u00f8jne drukner i t\u00e5rer som kun f\u00f8les da du ser p\u00e5 mig og dine l\u00e6ber former et kys…<\/p>\n …\u00f8jeblikket oph\u00f8rer og vi skilles – du er min for evigt… det ved jeg i hjertet…<\/p>\n Udgivet torsdag d 13 november 2008 \u00a0En Duet af visioner<\/strong><\/span> I et indforst\u00e5et s\u00e6lsomt \u00f8jeblik fortalte en stemme mig at der i min kerne var opst\u00e5et en balance som aldrig tidligere var f\u00f8lt s\u00e5 indlevet og forankret i en l\u00e6ngsel som altid har v\u00e6ret der for med egne \u00f8jne at se ind i spejlet med omsorg og indre styrke til at fastholde blikket p\u00e5 alle de forenende v\u00e6rdier som for altid nu er set og \u00e5benbaret til den ene som evigt vil v\u00e6re medspillende, modtagende og givende i gavmild overflod… ser et smil bredde sig gennem mine kringlede tankebaner og en h\u00e5nd der kalder mig til sig…. din h\u00e5nd smukke…<\/p>\n Udgivet mandag den 23. november 2009 \u00a0Luftige tiltag<\/strong><\/span><\/p>\n
\nwas aware that some\u00a0might<\/span><\/span> try to reach out fore my heart but they never did catch it
\nonly at night I went in to hide by a dear friend of mine that did not look for any form of passion but only fore the comparny in the darkness
\nit was so plain to see that the thing between us never got out of hand
\nas if the distance<\/span><\/span>\u00a0in itself made any attempt pointless<\/span><\/span> fore both of us
\nin daytime no one could gues that the naked truth was our to share<\/p>\n
\nin fact you made me blind and deaf<\/span><\/span> in all aspects of the knowledge<\/span><\/span> of living and maybe also the art of dying<\/span><\/span>
\nevery day it seems that the fact that\u00a0I was born with my feet arriving before my brain <\/span><\/span><\/span><\/span> did have an affect
\nthat the idea of me being me is <\/span><\/span>as big a mystery<\/span><\/span> as the whole point of<\/span><\/span> the univers<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\nfik det som var mit til forevigt at udvaskes i fortidens afl\u00f8b for tid
\ntil en plads i den store gentagelse af starter p\u00e5 slutninger
\nhvis jeg l\u00e6gger mig nu og v\u00e5gner n\u00e5r jeg skal v\u00e5gne
\nvil s\u00f8vnen s\u00e5 n\u00e5 mig inden solen tvinger mig ud af mine \u00f8jenl\u00e5gs m\u00f8rker\u00f8de bagtapet
\nhvis jeg kender svaret n\u00e5r jeg vender tilbage vil jeg udflette mine gemmere for alle l\u00f8sningerne
\ndet vil jeg love hvis s\u00f8vnen for tag i mig og udman\u00f8vrerer mit evigt v\u00e5gne sind
\ndet er mit vilk\u00e5r og sk\u00e6bne i to ord
\nTorsdag 11 september 2014
\n<\/strong>———————————————————————————————————————
\n<\/strong><\/p>\n
\net spor som jeg selv lagde ud
\nhvad fik dig til at forblive sporl\u00f8s langt ind i d\u00f8den
\nlangt ind i min bevidsthed<\/p>\n
\nlatteren fra dine grin forsvandt med gennemtr\u00e6kken i den tomme stue hvor jeg gik hvilel\u00f8st og ventede p\u00e5 din snarlig genkomst<\/p>\n
\nhvorfor d\u00f8de du ikke i stedet for at lade dig levende begrave<\/p>\n
\nvedblev du med at \u00e5nde mig i nakken og lod mig spilde mit savn
\np\u00e5 \u00e9n som ikke ville savnes og ikke savnede<\/p>\n
\ni dag ved jeg de ville have frosset til is
\nat dine gener vil have vendt sig bort forn\u00e6gtende vores sl\u00e6gtsskab<\/p>\n
\nville du have givet mig faderlige r\u00e5d om en vej v\u00e6k fra dit sorte hul af en sj\u00e6l
\nsom sugede mine fors\u00f8g p\u00e5 at blive mig ud af mig<\/p>\n
\ndesperat har jeg famlet efter de holdepunkter som du indtil nu har taget fra mig
\nefterladende mig s\u00f8syg i hjertet og fremdriften<\/p>\n
\nfor jeg er mere end mig skal du vide
\ns\u00e5 meget mere end du har fortjent
\ndu f\u00e5r aldrig del i mig som jeg aldrig fik del i dig<\/p>\n
\nda vender du aldrig tilbage igen og dit spor vil v\u00e6re til ende lige s\u00e5 blindt som du levede<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\nende dit negative virke i vores str\u00e6ben efter frihed
\nskrappe al den bitre tekstur som du lod os n\u00e6sten drukne i igen og igen
\nl\u00f8sne afmagtens kv\u00e6llende tag om vores livsvilje
\nplacerer dig i skammens krog hvor de uf\u00f8lene sj\u00e6le kan begr\u00e6de deres ensomme statur<\/p>\n
\nJeg ved hvem du er og du forbliver u\u00f8nsket fra nu og altid<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\ni dette \u00f8jeblik \u00e5nder jeg tungt og mit legme f\u00f8les opl\u00f8st<\/p>\n
\nlet p\u00e5 meninger og tvivl men ogs\u00e5 klar i m\u00e6let
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\nat du aldrig tog din rolle i mine fantasier som dig
\nat mit \u00e5ndedrat var d\u00f8dt i dine \u00f8re
\nat mit hjerteslag slog end ikke \u00e9t eneste slag i dit univers
\nhvordan kan jeg b\u00e6rer dine celler i mig n\u00e5r jeg ikke var i dine
\nat afkr\u00e6ve dig svar nu hvor du endegyldigt er stukket af
\ndu valgte jo at d\u00f8 ved min undfangelse<\/p>\n
\nmin medynk er ogs\u00e5 visnet bort
\nhvor kan jeg begrave dit ikke minde
\ndin ikke person
\ndin forr\u00e6dende sj\u00e6l
\ndu er ikke mere min dr\u00f8m om en far men det sorte hul du hele tiden var
\nforr\u00e6derisk bundl\u00f8s og tappet for essens og vilje<\/p>\n
\nuden afsked for hvem kan tage afsked med den der aldrig var
\njeg kan ikke<\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————
\n<\/strong><\/p>\n
\nmedbringer m\u00e6rker af slidtage og overb\u00e6rende medlevende
\nsynet af denne parrade af indre modlys betager
\niagtagende ligger jeg mig med synet rettet mod himmelhv\u00e6lvet
\np\u00e5sk\u00f8nner denne stund med stille l\u00f8bende salte t\u00e5rer som l\u00e6gger sig tilrette i gr\u00e6sset
\nsynker ned og op i denne duel mellem lyset og dens fort\u00e6rrende skyggeleg
\nilden i hjertet buldre sagte og jeg \u00e5nder ud som var det det sidste \u00e5ndedrag fra min side
\nen dag er g\u00e5et – opslugt af morgendagens ufravigelige kommen
\nhvem er jeg i morgen – morgendagens fremtidsvision eller blot mig
\nf\u00f8lger skyggernes vandring og fors\u00f8ger en stund at forestille mig at s\u00e6tte efter dem
\nopsluge dem med mine syvmile skridt – s\u00e5 t\u00e6nkte og dog s\u00e5 realistisk udf\u00f8rte
\nser med et skygger af mine fods\u00e5ler og aftegningen af min krops vertikale figur
\net alt muligt – at jeg intet uden disse skygger – forfalder til ikke at udlede en anden mulighed
\nnu forvisset om mere end da jeg indledte dette udtryk l\u00e6ner jeg mig tilbage og nyder m\u00f8det med bomuldens omfavne tekstil og smiler med mine lukkede \u00f8jne til m\u00f8rket bar mine \u00f8jenl\u00e5g
\nderes trygge skyggetegninger i mit indre blik for lykke<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\ntrangen til at komme den i m\u00f8de er b\u00e5de tilstede og meget frav\u00e6rende og et sted i baghovedet forhandles der om \u00e9t kompromis
\nl\u00e6ner mig tilbage sammen med mine versevenner og lader mit sinds administration om at styre praktikens gang ud i verden<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\ner st\u00e5et af ved dette stop for at se om jeg kan falde ind i dette broderskab
\nkommer med et sind fyldt med for og i mod p\u00e5 en lang perler\u00e6kke af indlogeringer p\u00e5 tvivlens motel
\nnok lettere end da livets sp\u00e6de v\u00e5r holdt \u00e5ndedr\u00e6ttet tilbage og katastroferne fik liv blot ved at en d\u00f8r stille blev lukket
\nen del mere resolut og vristet fri af bekendtskaber for enden af overbelyste blindgyder
\nlader mods\u00e6tninger som mods\u00e6tter sig det f\u00e6lles bedste impluderer og forsvinde ind i universets livmoder
\nved at I som har taget i mod mit v\u00e6sen – mine gener og min s\u00f8gen efter amorinernes livsgivende essentielle er uafvendelige faktorer for s\u00f8gen
\ndr\u00f8mmer om at efterlade et lyst og motiverende aftryk med mere end blot skygger af disede aftegninger
\nvirke i det lys som udsynet kaster tilbage i indsynet som silketr\u00e5de mellem start og slut
\nleve uforg\u00e6ves<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\nden daglige jagt p\u00e5 bytte former sig meningsl\u00f8st
\nkun tomme h\u00e6nder og \u00f8jne
\ndu forlader og kommer retur
\nsavn og slidt tillid
\nuanseelighedens skygge lapper alt i sig
\nfor et ubetydeligt og meningsl\u00f8st bytte
\nalene for at kunne forlade og genforene
\nalene for at kunne retunerer med tomme h\u00e6nder og \u00f8jne
\nalene p\u00e5 jagt og alene forladt<\/p>\n
\nalle forlader og genforener
\nhelt uden tvivl og tynget af tvivl
\nhvor g\u00e5r vi hen n\u00e5r vi forlader og retunerer
\nhvorfor forlade og forene for den st\u00f8rre sag n\u00e5r sulten bliver til forladthed og enegang<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\nvidende hvad jeg ved nu
\nhvor kom jeg fra
\nf\u00f8r jeg vidste det jeg ved nu
\nhvem lod mig passerer
\nvidende hvad jeg ved nu
\nhvem vendte sig v\u00e6k
\nladende som intet var kendt<\/p>\n
\nmed den sagte visken i mit \u00f8re
\nfra den stemme som lod mig tavst forsvinde
\nmed forventningen om ikke at blive glemt
\nved udgangens m\u00f8rke favntag<\/p>\n
\nmed barnets uforst\u00e5ende loyalitet som livline
\nfrataget den voksnes altvidende indsigt
\nf\u00f8rtes jeg v\u00e6k fra det ubetingede holdepunkt
\nfor aldrig igen at begribe dette \u00f8jebliks for altid forandrende betydning
\nen besluttet afsked uden et farvel og p\u00e5 gensyn<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/b><\/p>\n
\n\u00e5rhunderets d\u00e5rligste h\u00e5nd og ingen stik i horisonten<\/p>\n
\nmodsat kujonens nedgroede blik for n\u00e6rmest udgang lader jeg mit legme
\nf\u00f8rer ud af mit livs sidespor hvis du skal n\u00e5 at afgive en afsked p\u00e5
\nklos skal det ske f\u00f8r toget er k\u00f8rt<\/p>\n
\nlader alle andre passerer af hovedsporet inkl de n\u00e6rmeste og fjerneste
\nog l\u00e6gger op for stedse<\/p>\n
\ntil k\u00e6rlighedens persona non grata<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/p>\n
\nsom en udt\u00f8rret svamp sugede jeg intethedens vr\u00e6ngende forfald ind under huden
\nsmagen af den bitre inderlighed i min foragt prejlede af p\u00e5 disse opgivede negativer af individer
\npulsen har ingen frekvens i s\u00e5danne maridts\u00f8jeblikke og smerten i sj\u00e6len lammer
\nden tale som skulle overbevise drives gennem helvedets afv\u00e6bning og bringes til tavshed
\nflygter fra disse endegyldige konfrontationer gennem indsn\u00e6vrende flugtveje
\nog ender som den tabende part og l\u00e6nges mod skovens dybeste hemmelighed
\net sted hvor livet leves gennem dialogen med tidens evige forstand
\net sted hvor stupiditeten aldrig kommer fordi den \u00e6ngstes ved lukkede tavse rum<\/p>\n
\n———————————————————————————————————————<\/p>\n
\ntilbagelagde et livs rejse<\/p>\n
\nlod dem komme til mig med smagen af livet p\u00e5 land med fast jord under f\u00f8dderne<\/p>\n
\nlige s\u00e5 lidt som jeg selv mestrede dette s\u00f8mil fra land<\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————<\/p>\n
\ndine \u00f8jne ser mine \u00f8jne n\u00e5r vi s\u00f8vndrukne ligger t\u00e6t i de tidlige morgentimer
\nlige der er det ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de for meget at p\u00e5st\u00e5 at du er mit livs udk\u00e5rende
\nfaktisk er det ikke for meget at p\u00e5st\u00e5 at det kan siges helt fra det sekund jeg m\u00f8dte dit smukke ansigts fine silkesmil og sj\u00e6leseende smukke gr\u00f8nne inviterende \u00f8jnes blik<\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————<\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n
\n———————————————————————————————————————
\n<\/b><\/p>\n
\ndin huds k\u00f8lige intense ber\u00f8ring v\u00e6kker mig
\nmin hud v\u00e6kkes og sanserne v\u00e6lder frem
\nordl\u00f8s ber\u00f8ring f\u00f8rer os sammen
\ndette \u00f8jeblik m\u00e5 ikke ende – never<\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————<\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————<\/p>\n
\n<\/strong><\/span><\/p>\n
\n<\/strong>———————————————————————————————————————<\/p>\n