Et besøg fra udeholdet for national apatisk hovmod
Frit faldende identitetløst vrøvl og logik som ville dumpe i en hver vuggestue
Ved gud trist med det menneskelige forfald og tabt virke for det bedste
Ved gud forklaret som konsekvensen af uhæmmet druk smadret krop og sjæl
Ved gud ikke acceptabelt og velkomment

Ved gud ikke den gud som findes i tusinder af afskygninger og former
Ved gud ikke gud som har sat mennesker stævne på hver side af den lysårs dybe kløft

Den gudeløse skabning er jeg som vil kræve retten til at stå på mine egne ben og bekæmpe den bølge af plisseret ondskab som stædigt forsøger at stække menneskets vej mod universel fællesskab

Der er mere end ret meget som kalder på mig
Ekkoer af tid som gik med opgivelse og mismod
Opløste visioner som forsvandt i italesættelser
Erkender fortvivlet at lag på lag af tabte dage er det jeg står med

Og som om der findes en udløbsdato indprintet i en evig tankerække

uden at den kan anes i den uforanderlige horisontale logbog

Med notater indskrevet som deja-vuer for manipulerede springfloder af

forestillinger om virkelige hændelser og genveje udenom de knivskarpe hjørner

Det er her jeg er nu flydende i bølger af hede tegn på ældning lader natten være nat og vender et øjeblik tilbage til den træthed som bæres af mine bevidstløse fordringer

jeg har valgt at se tilbage og sætte ord på det jeg finder

hvad tænkte du på når jeg var ude af dit synsfelt

når jeg igen og igen cyklede afsted på egen hånd

fulgte den samme sti igen og igen