Dagen i dag har lagt en dag til min rejse ud af den skygge som fyldte mig

Hver en tanken er et mikroskopisk lysglimt

En glød af livsvilje som leder mine rødder ned i den klode jeg er født på

Tyngden føles som er det den virkelighed jeg ikke turde leve i

Alle har oplevet mit halve jeg

Jer som jeg gav mit liv til har ikke mødt mit hele jeg

På en dag som i dag længe efter jeg indledte denne tekst
Er det som om tilfældet ledte mig tilbage
Med et behov for at give mere form til indledningen
Indledningen som synes så fremsynet

Et fremsyn som ikke kunne ane hvordan en nedadgående kurve kunne falde så stejlt og klaustrofobisk som den er endt med at gøre
Tilfangetaget i midten af en triangel ledende efter det hjørne for åbningen befinder